Velsmagende lowcarb børnevenlig blomkålspizza

Blomkål er jo nærmest blevet en mode-grøntsag, det seneste år. Og det er med rette. Blomkål er en super erstatning for ris, mel og pasta, når man blender, ælter eller koger den. Det er supersundt, og den karakteristiske lugt af prut forsvinder, når man begynder at lege med kålen i køkkenet. 
Blomkålspizzaen er altid et hit herhjemme for den 10-årige. Det er en alletiders måde at snige flere grøntsager ind i et måltid. 
Både jeg og manden har eksperimenteret en del med blomkålspizza – men i aftes kom jeg frem til en rigtig god kombi. En dej lavet på blomkål kræver lidt kreativitet, da toppingen for alt i verden ikke må være våd. Det betyder nix til spinat, rå champignoner, tomatsauce mm. 

Der findes et væld af opskrifter på blomkålspizzadej. Jeg har set en spændende en med mandler i Green Kitchen Stories, en i Familiens Low Carb favoritter, der minder meget om denne, men jeg synes nu at Jane Faerbers Blomkålspizzadej;er den nemmeste og lækreste. Jeg har ikke afviget voldsomt fra denne opskrift udover at jeg har tilsat krydderier i større mængder.

Hvis du spiser den med salat er det nok til 3 mennesker. 
Når du tilbereder pizzadejen skal du benytte en foodprocessor.

Opskrift på blomkålspizza med røget skinke og ristede champs

Tid: ca 40 minutter antal pers: 2-3 mennesker pris: 50 kr
Dej:
400 g blomkål (svarende til en kvart til en halv blomkål alt efter størrelse)
2 æg
130 g revet ost
masser af oregano og/eller herbes de provence
2 spsk loppefrøskaller
Fyld:
En dåse koncentreret tomatpure
100 g revet ost
en pakke ålrøget skinke (ca 100-150 g)
250 g champignoner (ristet i en smørklat)
to fed pressede hvidløg
flere krydderier: salt, oregano, herbes de provence
Tænd for ovnen på 200 grader. Hæld blomkålen i en foodprocessor og mal den godt, så den bliver hel fin. Hæld massen over i en stor skål. 
Tilsæt æg, ost, loppefrøskaller. Rør rundt. 
Hæld en masse oregano i. Rør rundt. 
Tag en bagepladefrem og beklæd den med bagepapir. 
Hæld pizzadejen ud på bagepladen og tag en ske og fordel den så den bliver en stor og jævn firkant på pladen.
Sæt dejen i ovnen og bag den i ca 14 minutter eller til den er gyldenbrun og lækker.
Skær champignoner i skiver og rist dem på en pande med en smørklat og hvidløg. Når dejen er taget ud og kølnet en smule af smører du dejen med tomatpure. Pak skinken ud, riv den i strimler og fordel den pænt udover dejen. Fordel de ristede champignoner på dejen. Fordel osten og slut af med at drysse salt og krydderier på pizzaen.
Kom pizzaen tilbage i ovnen og giv den yderligere 5-10 minutter.
Velbekommen.


Advertisements

One comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s