kikærter

Gryderet med søde kartofler og kikærter

Gryderet med søde kartofler

Denne opskrift er ikke min. Jeg blev introduceret for retten en aften, jeg var inviteret til middag hos en ven, som er vegetar. Higgi og hans kone blev vegetarer efter at have tilbragt et halvt år i Indien. Typisk Higgi anede han ikke, hvad han egentlig havde lavet, da han serverede denne ret. Derfor krævede det lidt overtalelse og stædig insisteren fra min side at få ham til at rekonstruere opskriften. Men her er den. Og den smager helt fantastisk.

Det er syv år siden jeg fik serveret denne ret, og den er nu blevet en kær klassiker i mit køkken. Jeg elsker at servere denne for inkarnerede kødspisere og lade dem gætte ingredienserne. De bliver altid overrasket.

Opskrift på Gryderet med søde kartofler og kikærter

Opskriften er til fire personer og er glutenfri.

Ingredienser

200 gram kikærter enten fra dåse eller frisk tilberedte (dvs i blødsat i min. 8 timer og kogt 1 time)

1 æble eller rosiner

1 løg

2 søde kartofler

2 selleristængler

1 dåse kokosmælk

2 fed hvidløg

 

Krydderier du skal bruge

3 tsk madras karrypulver

2 tsk salt og peber

2 tsk stødt spidskommen

2 tsk sennepsfrø

 

Sådan gør du

Snit løg, æble og svits i olie i en gryde.

Tilføj hakket hvidløg og krydderier og svits i nogle minutter.

Skræl kartofler, skær i tern og tilføj.

Tilføj kokosmælk og lad simre i 10 minutter.

Tilføj kikærter og selleri.

Server med ris.

Velbekommen!

Gryderet med kikærter og søde kartofler

Advertisements

Linsesuppe i Sverige

Forleden var jeg en tur over sundet for at besøge min veninde Angelika. Angelika bor ude på landet i et lille hus med stråtag omkranset af vildtvoksende planter, høns, urter og en køkkenhave. Angelika og jeg holder af at lave mad sammen. Vi kappes tit om fantastisk sjove ruskensnusk opskrifter og inspireres af hinandens madlavning – for selvom vi laver mad på samme måde bruger vi meget forskellige ingredienser.

Angelikas køkken er ligesom mit – fyldt til randen med krydderier, saucer, tørrede linser, kogebøger, gryder og masser af farver.

I efterårets ånd besluttede Angelika at lave sin berømte linsesuppe til mig. Hun har stjålet det meste af opskriften fra kogebogen “Vintermat” af Sanna Töringe. Linser er en billig og mættende hovedingrediens at bruge i mad.  I denne opskrift har Angelika brugt chana dal (flækkede kikæreter) men almindelige linser kan også bruges hvis du ikke kan skaffe chana dal. Jeg plejer at købe linser, flækkede kikærter og tørrede bønner hos Wajid, som er en Pakistansk købmand på Toftgårdsplads i Valby – men flere købmand af anden etnisk herkomst har dem også på lager. Samlet pris for linsesuppen lander på 13,5 krone i alt.

Opskrift på Angelikas linsesuppe

Tid: 1 time og 40 min Personer: 2-3 voksne mennesker Pris: 13,5 kr

 

Ingredienser: 

200 g linser eller chana dal
1 løg, hakket i tern
2 fed hvidløg, hakket
1 dåse hakkede tomater
1 dåse tomatpure
1 liter vand
2 buillonterning (fx grøntsagsbuillon)

Krydderier:

korianderfrø
spidskommenfrø
en tørret chili eller hvad du nu har af chili på lager (pulver, frisk, tørret etc.)

Sådan gør du:

Start med at skylle linserne i et dørslag.
Tag en morter frem  og hæld spidskommenfrø og korianderfrø ned i skålen. Knus frøene med morteren. Hæld lidt olie i en stor gryde og start med at svits frøene i olien sammen med løg og hvidløg. Tilføj linser, dåserne, vand og buillonterning. Tilføj chili (start med lidt og arbejd dig op efterhånden som suppen simrer og du smager til). Lad suppen simre en time til halvanden. Spis evt med brød.

Velbekommen.

Yougurtdumplins i kokossauce

Denne ret er baseret på opskriften Pitod ka saag, som du kan finde i bogen Curry Cuisine. Her har jeg dog lavet min egen variant. Den stammer fra Nordindien, og tager lidt tid at lave, så planlæg at tilberede den en dag du har masser af tid.

Opskriften består primært af kikærter og yougurt, så den er såre simpel i ingredienser. Der, hvor der kan være en lille udfordring, er i krydderier.  Jeg har brugt ca 35 kroner på ingredienser, og faktisk er det dyreste i budgettet, hvis du allerede har et basislager af krydderier, den græske yougurt. (Hvorfor er yougurt lige pludselig blevet så dyrt?) Opskriften er beregnet til 3 sultne mennesker.

Find opskriften nederst på siden.

Først laver du dumplingerne, ved først at lave kikærtemel. Start med at tilberede kikærterne, ved at lægge dem i blød og koge dem. Nu skal du lave kikærtemel. Du skal ikke bruge særlig mange kikærter, når du skal male dem til mel. 200 gram er mere end rigeligt. Start med at skylle kikærterne.

Herefter hælder du dem over en minihakker, foodprocessor eller blender og trykker på knappen, så de bliver hakket til fint mel.

Du må endelig ikke tage fejl af kikærtemel og hummus. En dåse hummus kan ikke bruges i stedet for kikærtemel. 

Tilføj yougurt, 2 kopper vand og krydderier.

Jeg har i denne opskrift brugt Garam Masala, Gurkemeje, salt, sukker og stødt citrongræs. Det sidste brugte jeg fordi jeg ikke havde frisk eller stødt ingefær. Hvis du har ingefær så tag et stykke på ca 2,5 cm og hak det fint. Tilføj krydderierne i yougurtmassen.
Nu skal du bruge fennikelfrø.
Opvarm en pande med olie og drys fennikelfrø over og sauter dem. Efter et minut tilføjer du yougurtblandingen. Du skal nu røre rundt i blandingen, indtil blanding bliver tyk, som en blød dej. Dette tager ca en halv time. Hvis dejen ikke bliver blød efter en halv time, kan du tilføje mere kikærtemel. Når dejen er klar, hælder du den over i en smurt, firkantet kageform. Sæt den på køl i køleskabet i en halv time eller indtil den bliver lige som en kage.

Nu skal du lave sovsen. Her skal du bruge yougurt, en dåse kokosmælk, løg og krydderier.

Limejuice (du kan også bruge citron), chili, hel spidskommen og stødt koriander.
Start med at opvarme olie i en gryde, mens du hakker et løg og drys med hel spidskommen over olien. Når spidskommen har fået lidt varme tilføjer du løg. Tilføj kokosmælk, en lille smule yougurt og resten af krydderierne – vent dog med limejuicen. Tilføj salt. Rør rundt. Kog op. Tilføj vand. Lad den simre. Smag til med sukker.
Tag “yougurtkagen” ud af køleskabet og skær den ind medium firkanter. Disse firkanter skal nu steges på en pande med smør, som du ville med frikadeller. Det er ikke lige nemt med de der dumplins. Jeg bandede en del undervejs, fordi de knækker nemt. 
Hvis du ønsker at spise denne ret med ris, skal du også tilberede risen nu. Gå over til saucen og tilføj limejuice. Når alle dumplins er blevet tilberedt, er retten parat. Spis på en bund af ris, og overhæld med kokossauce. Mums. 

Velbekomme.

Opskrift: Yougurtdumplins i kokossauce

Tid: et par timer Antal personer: 3 sultne Pris: ca. 35 kroner

Dumplins:

  • 200 g kikærter
  • 750 g græsk yougurt

Krydderier til dumplins:

  • 1 tsk salt
  • ½ sukker
  • ½ garam masala
  • ½ tsk gurkemeje
  • ingefær (2,5 cm) eller stødt citrongræs, 1-2 tsk
  • olie
  • 1 tsk fennikelfrø

Kokossauce:

  • olie
  • 1 løg
  • 1 dåse kokosmælk
  • lidt yougurt

Krydderier til saucen:

  • 2 tsk stødt koriander
  • ½ tsk gurkemeje
  • ½ chili pulver
  • salt/sukker efter behov
  • limejuice, en skvæt

Sådan gør du: 

200 g kikærter skylles under vand og hældes i blender og males til mel, hældes i skål. Tilføj græsk yougurt, vand, salt, gurkemeje, garam masala og ingefær/citrongræs. 
Opvarm olie i en pande og tilføj fennikelfrø. Sauter og tilføj yougurtblandingen. Rør rundt konstant indtil dejen bliver tyk og blød. Regn med ca 30 minutter. Hæld dejen over i en smurt kageform og stil på køl i ca 30 minutter, indtil dejen bliver kage-agtig.
Tilbered sauce ved at opvarm olie i en gryde og drys med spidskommenfrø mens du hakker et løg. Tilføj løg og rør rundt i gryden. Tilføj indhold fra en dåse kokosmælk, lidt yougurt og stødt koriander, gurkemeje, chili og salt. Rør rundt. Kog op og lad den simre. Tilføj lidt vand. Smag til med sukker og limejuice.
Tag yougurtkagen ud af køleskabet og skær den i medium størrelse firkanter. Opvarm smør på en pande og rist dem, som du ville frikadeller. Kog ris imens. Server dumplins på en bund af ris med sauce. 

Karryruskensnusk med kikærter og grønt

Indrømmet. Denne ret er ikke den smukkeste, du vil falde over på en madblog. Men til gengæld smager den skønt, den er hurtig at lave, og så er den billig. I den her udgave har jeg tilføjet ris – men du kan også tilføje nudler – eller lade helt være. 
Opskriften består af ganske få ingredienser: Squash, kogte kikærter, champignoner, løg, hvidløg, frossent spinat og ærter. Den tager ca 20 min at lave, og jeg har brugt ca 27 kroner. Du bestemmer selv, hvor meget du vil putte i – men i den portionsstørrelse som du vil finde i min opskrift er der nok til 3 sultne mennesker. 
Find opskriften nederst på siden.
Du kan både bruge kikærter fra dåse, men det er nu mest lækkert og billigere, hvis du koger kikærterne selv. Kog evt. en hel del og frys dem ned i poser, som du kan tage op, efterhånden som du skal bruge dem. 
Til denne opskrift har jeg brugt Madras karry. Den er væsentlig anderledes end den gule karry du finder på hylden i Netto, og som vi kender fra den danske “kylling i karry”. Den er fyldig, mere gul og stærk. Derudover jeg brugt stødt koriander. Du må endelig ikke forveksle denne krydderi med korianderplanten, der har en helt anderledes smag. Endelig har jeg brugt orientalsk cous cous krydderi. Jeg vil skyde på at du også kan bruge chili og all-round mix (med stærk paprika eller cayenne) i stedet. Endelig har jeg også brugt salt og lime juice. (Du kan fint bruge saft fra en citron eller citron juice fra den lille gule bøtte).
Start med at koge vand til ris eller nudler, så du laver dette på samme tid som ruskensnusken. Skær herefter grøntsagerne i mindre stykker. Jeg kan godt lide semi-store stykker, så der er noget at tygge på. 
Jeg elsker at bruge frossen spinat generelt i ruskensnusk. Det er meget sundt, det er mega billigt og fylder meget i maden og det smager ikke udpræget af så meget. 
Start med at opvarme noget olie i en bred gryde eller dyb pande og hæld karryen deri. Tilføj først løg, så herefter champignoner og squash. Rør rundt. Tilsæt stødt koriander og cous cous krydderi. Tilsæt kikærter og tilsidst de frosner ærter og spinat. Tilsæt to fed pressede hvidløg.Tilsæt lidt varm, sænk varmen og lad det simre. 
Smag til. Hvis du ønsker mere krydret mad, tilsæt cous cous krydderi og karry, som det dig behager. Slut af med at tilsætte lime/citron juice og den færdige ris eller nudler. 
Velbekomme!


Opskrift: Karryruskensnusk med kikærter og grønt

Tid: 20 minutter           Antal personer: 3 sultne           Pris: ca. 27 kr



Ingredienser: 

  • 1 løg
  • 350 g champignong
  • 2 fed hvidløg
  • 115 g kogte kikærter
  • ½ squash
  • frossen spinat, ca 2 håndfulde
  • frosne ærter, ca 2 håndfulde
  • Ris/nudler

Krydderier:

  • madras karry
  • stødt koriander
  • cous cous krydderi (alt: allround mix med paprika og chili)
  • salt
  • lime eller citron juice

Sådan gør du:

Start med at koge vand i en seperat gryde til ris eller nudler. 
Skær alle grøntsager i bider som du har lyst til at spise.
Opvarm en neutral olie i en bred gryde eller dyb pande. Tilsæt 2-3 tsk madras karry. Når det bobler tilsætter du løg. Rør rundt.
Tilsæt champignoner og squash. Rør rundt. 
Tilsæt stødt ca 2 tsk koriander og 2 tsk cous cous krydderi. Rør rundt. 
Tilsæt kikærter. Rør rundt. Tilsæt spinat og ærter. Tilsæt hvidløg. Rør rundt.
Tilsæt et halv glas vand.
Sænk varmen og lad det simre mens du tilbereder ris eller nudler færdigt.
Smag ruskensnusken til med mere karry eller cous cous krydderi.
Tilsæt salt og lime/citron juice.
Tilsæt ris/nudler. Rør rundt. 
Server i dybe skåle og spises med ske.